Jr.NBA Roskilde

- En turnering for alle 5. klasser i Roskilde Kommune

JR.NBA ROSKILDE

Jr.NBA Roskilde giver elever i kommunens 5. klasser mulighed for at opleve basketball, fællesskab og ægte NBA-stemning. Turneringen arrangeres af Roskilde Basketball Club i samarbejde med BørneBasketFonden.

TAK FOR JR.NBA ROSKILDE 2026

Jr.NBA 2026 blev endnu en stor basketballoplevelse for kommunens skolebørn. Samlet deltog omkring 1.300–1.500 børn i aktiviteterne, og tilbagemeldingerne fra deltagere og samarbejdspartnere var meget positive.

Gennem skoleforløb, kvalifikationsstævner og finaler fik børnene mulighed for at opleve basketball med fokus på teamwork, respekt, sportsånd og masser af spilleglæde.

JR.NBA VENDER TILBAGE I 2027

Vi arbejder på næste udgave af Jr.NBA Roskilde. Datoer, tilmelding og praktiske oplysninger bliver offentliggjort her, så snart programmet er på plads.

Er jeres skole interesseret i at deltage eller høre mere, er I meget velkomne til at kontakte os allerede nu.

INTERESSERET I JR.NBA 2027?

Datoer og tilmelding offentliggøres, så snart programmet er klar. I kan allerede nu kontakte os, hvis jeres skole er interesseret i at deltage eller ønsker mere information.

Udfyld formularen herunder med kontaktperson, skole, e-mail og jeres spørgsmål.

Spørgsmål kan også rettes til Anders, turneringsansvarlig, på 20 65 59 96.

Vi tilbyder desuden skoleforløb, hvor eleverne introduceres til basketball inden turneringen.

HISTORIEN OM JR.NBA DANMARK

Jr.NBA League er en skoleturnering for 5. klassetrin. Formålet er at give børn gode oplevelser med basketball og fremme NBA's kerneværdier: teamwork, respekt og sportsånd.

Turneringen blev spillet første gang i Danmark i 2017 og er siden vokset markant. Skoleklasser deltager som ægte NBA-hold og spiller i originale NBA-uniformer. Det giver børnene en helt særlig oplevelse af at være en del af verdens største basketballunivers.

Læs mere hos BørneBasketFonden.
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

Jr.NBA ROSKILDE 2023

- En stemningsvideo

Jr.NBA ROSKILDE 2024

- En stemningsvideo

Vinderne af 

Jr.NBA ROSKILDE 2024! 

Tillykke til :

Minnesota Timberwolves - Margretheskolen

Chicago Bulls - Skt Josef Skole

Philadelphia 76'ers - Trekronerskolen

Milwaukee Bucks - Tjørnegårdsskolen
Cleveland Cavaliers - Tjørnegårdsskolen