
Har du noget træningstøj i skabet, der ikke passer dig længere? Er jersey'en du købte for to måneder siden tæt på crop-top? Eller er benene for lange til de korte shorts? Fortvivl ikke!
Du er nemlig velkommen til at donere dit brugte (rene!) tøj til klubben, så sælger Ungdomsudvalget det som pre-loved tøj til vores jule- og sommerarrangementer. Du kan blot tage det med til træning og aflevere det til din træner.
Ungdomsudvalget bruger indtægter fra salget til at lave arrangementer og initiativer for vores ungdomshold.
Lad os sammen gøre miljøet lidt grønnere med genbrug - og pengepungen lidt mindre tom.
På forhånd tak!
Ungdomsudvalget :-)