Horsens Cup 2010
Horsens Cup, weekenden 16. - 18. april 2010
Først en beretning fra et af RBBC holdene , og derefter billeder fra flere af RBBC holdene i Horsens.
Beretning : Horsens Cup sammen med minidrenge ældsteholdet:
12 spændte drenge tog afsted til Horsens, sammen med resten af Roskilde Basket Ball Clubs ungdomsafdeling i weekenden 16-18 april.
Vi skulle spille tre kampe, alle tre kampe skulle spilles lørdag. Kampene stod mod Brønshøj, et århusiansk hold HEI1 og Horsens Gul.
Drengene blev jagtet i seng kl 22 fredag, fordi vi skulle rigtig tidlig op til vores første kamp kl 8.40 mod Brønshøj. Denne kamp viste sig ikke at være den helt store udfordring, og vi vinder kampen med 20 point. Et par timer senere skulle vi spille mod HEI1, som viste sig, at være en umulig opgave for vores drenge. HEI1 spillede helt fantastisk, og vi taber med ca 20. Efter frokosten skulle vi så spille mod Horsens Gul, og til denne kamp viste Roskildes drenge, hvor dygtige de er. og vi finder også denne kamp rimelig stort.
Samme dag var vi gået videre til semifinalen, som også skulle spilles lørdag eftermiddag. Og denne kamp skulle stå mod HEI2, som vi troede var andetholdet. Men men men de her drenge var lige så gode som HEI1, og vi tabte kampen med næsten 30 point.
Dog skulle vi spille om bronzen søndag formiddag, og det var drengene rigtig tændte på. Vi skulle spille mod Horsens Rød på samme skole, som vi boede på. Derfor var alle de andre Roskildespillere trofast dukket op for at støtte drengene.
Kampen startede ud, at begge hold spillede lige op, indtil 3.periode, hvor Roskilde gik helt i stå, og vi var bagud med 10 point inden 4.periode. Men så tog fanden ved Roskilde, og med et minut tilbage, var stillingen helt lige, men så får Horsens tildelt to straffeskud, og de score på det ene. Så var det Roskildes bold, men på trods af rigtig mangeforsøg lykkedes det os ikke at få scoret, og vi taber bronzekampen med et sølle point.
Det var nogle meget slukøret drenge, der forlod hallen, men de fik alle klap på skulderen af de andre Roskildespillere. Men humøret steg meget kort tid efter.
Alt ialt tror jeg, at minidrenge ældste havde en rigtig god tur, og de lærte en hel masse.
Men drengene fik oprejsning igen, da de onsdag den 21. april vandt A-rækken ude mod Hvidovre, som vi havde tabt til ugen inden, vi tog til Horsens. Denne kamp endte 21-47.
Hilsen et yderst tilfreds trænerteam
Zina, Johannes og Maria
(Retur til Billedarkiv Oversigt )
(Retur til Billedarkiv Oversigt )
Kalender
Ændrede træninger:
Fredag 10. sep. Roskilde Hal og Kildegårdshal delvist aflyst , detaljer HER





















