Roskilde Festival 2007.
(Denne invitation til print HER)
Sidste år var et godt år for Roskilde Basket Ball Club`s mexicanske bod på Roskilde Festivalen. Et team af festlige, rare og glade mennesker i boden sørgende for at vagterne var hurtigt overstået - en ren fornøjelse. Grillarrangementet lørdag aften var også en succes. Og så havde vi en god omsætning, på kr. 1.468.000, dette gav et pænt overskud til RBBC, så nu er vi klar til en ny omgang.
Hvornår?
Planlægningen af årets Roskilde Festival er så småt i gang nu. Det betyder bl.a. at vi skal til at finde personale, der er villige til at svinge gryderne, tage opvasken og lange massevis af chili con carne, tacho og ikke mindst tortillas over disken.
Vi starter allerede søndag den 1. juli fra kl. 08.00 og kører i døgndrift frem til mandag den 9. juli kl.12.00. Igen i år håber vi på en placeret på camping West. Det betyder givetvis masser at lave stort set fra vi åbner. Mange kommer som bekendt tidligt til campingområdet.
Vi håber du vil være med!
Vi skal finde ca. 195 personer der vil være med. Du får tre vagter og hver vagt varer 8 timer. Hvis du er fyldt 60 år, kan du nøjes med 6 timer pr. vagt. Vagterne fordeles over hele ugen og over hele døgnet - dvs. både dag-, aften- og nattevagter. Men vi er yderst fleksible og tilpasser så vidt muligt vagterne til de ønsker, du måtte have. Så hvis du fx er interesseret i at fordele timeantallet over flere end tre vagter, så klarer vi også det.
De fleste af medarbejderne i boden skal være over 18 år, men vi har mulighed for at få ca. 20 personer i alderen 15 til 18 år med.
Det skal være sjovt !
Det skal være sjovt at arbejde på festivalen. De sidste par år har vi gjort en del for at forbedre arbejdsforholdene i boden, men vi skal bl.a. også forsøge at få et mere rimeligt arbejdstempo, hvor der bliver mere tid til sjov og snak på tværs og til at få en pause, når der er brug for det. Vi vil derfor også bestræbe os på at tage endnu mere hensyn til dig og dine ønsker - er i fx en flok, der gerne vil have vagter sammen, så vil vi gøre alt for, at det kan lykkes. Og så vil vi etablere en ”vagtbytte-service”, så du ikke går glip af netop det band, der for dig er festivalens vigtigste.
Medarbejder camp !
Igen i år vil der blive lavet en medarbejder camp og til den skal I købe et andet armbånd det koster ca. 150,- kr. som I desværre må betale selv.
Hvordan kommer jeg med ?
Ring eller skriv inden den 14. maj til:
Ole Westergaard
Strandparken 53
4000 Roskilde
29 84 39 80 mellem kl. 10.00 og 19.00
e-mail: strandparken53@mail.dk
Ved tilmelding via mail bedes du i emne skrive „FESTIVAL“
Jeg skal bruge følgende oplysninger:
Navn – Adresse – Fødselsdag – Telefon nr. – evt. mail adresse.- medarbejder camp
Du må også meget gerne oplyse, hvornår du kan arbejde - evt. hele ugen el. torsdag – søndag.
Du får dit vagtskema tilsendt senest den 16. juni sammen med oplysninger om et introduktionsmøde, hvor vi bl.a. udleverer dit adgangstegn samt giver nyttig information om arbejdet i boden.
Vi håber at høre fra dig
Venlig hilsen
Festivalgruppen






