Trænerprofil: Mette Nielsen

RBBC’s talentfulde pigehold, har i løbet af 2 sæsoner udviklet sig meget og er efter 2 oprykninger på vej mod mesterrækken.

Træneren bag holdet, Mette Nielsen er månedens profil.

 

Mette Dernoff Nielsen, 21 år studerer religionsvidenskab ved Københavns Universitet og skal ikke være præst, men sigter mod at blive gymnasielærer. Mette er en rigtig sportspige, der har dyrket ridning og er vokset op med gymnastik. Sideløbende med gymnastikken i Gadstrup begyndte hun i RBBC, som 2. års pigespiller for snart 10 år siden.

Mette stoppede i 2005 med elitegymnastik, på grund af overbelastning af ankler og led.

 

Fællesskabet på og udenfor banen har været højdepunkter i tiden som pige og junior spiller i klubben. Det var også meget motiverende og en stor oplevelse at få mulighed for at spille og træne sammen med de mere erfarne seniordamer, allerede da jeg var 15 år, husker Mette

 

På dame 2, hvor jeg har spillet i nogle år, har vi haft en supergod holdånd, det vil sige vi kan både have det sjovt og arbejde seriøst når vi ønsker det. Jeg savner indimellem sportslige udfordringer, men har på grund af mine svage ankler, valgt at spille sekundabold og må acceptere at jeg altid skal spille med skinne.

 

Som træner glæder jeg mig naturligvis over pigernes spillemæssige fremgang og succes, men synes at det er lige så værdifuldt at fremme den gode stemning og holdånden. For mig er GO’ ENERGI noget af det allervigtigste at formidle som træner. Opmuntring, ros og anerkendelse, er nogle de værdier, som jeg ønsker at lægge vægt på. Jeg er meget opmærksom på om der er spillere på holdet, der ”taler grimt” eller kommer med negative bemærkninger på banen og forsøger at fortælle pigerne at ”en stor basketball spiller, viser sine evner på banen”.

 

Mit trænerengagement i RBBC startede for mindst 7 år siden, da jeg indgik i trænerteam omkring miniældste drenge, sammen Thomas og Britt. Efter nogle års pause blev jeg i 2004 assistent. coach hos Sofie Nielsen og begyndte der at arbejde med pigeholdet.

Som ung headcoach savner jeg en gang imellem lidt medspil fra mere erfarne trænere. Derfor har jeg været glad for at Louise Kastfelt har været forbi for at lære pigerne lidt postspil og har også fået både hjælp og inspiration hos N’djadi. Den slags input er der brug for.

 

For RBBC, som klub har jeg det håb at det lykkes at fastholde sine trænere og sine talentfulde spillere, ikke mindst pigerne som forhåbentlig kan være med til at skabe mere opmærksomhed omkring damebasket i Roskilde.

Derudover savner jeg et større klubfællesskab både omkring træning og kamp, men også ved andre lejligheder. Dette kan måske være lidt svært med de træningssteder vi har til rådighed. Pt. træner pigerne på Amtsgymnasiet, men jeg arbejder på at få mere træningstid og gerne i Roskilde hallen.

 

(Hans Holmegaard , nov. 2006)

 

Kalender

Ændring i træninger:

16.okt.-22.okt. Efterårsferie,samt
23.okt. og 25.okt. Aflysninger
Detaljer HER